Anna Olesen » Tjek ind i dit åndedræt

Tjek ind i dit åndedræt

4

Tjek ind i dit åndedræt - lær det at kende, så du kan ændre på det. Workshoppen er for alle der trækker vejret! Og i særdeleshed for dig, der - gerne vil ændre på noget – uro, stressniveau, søvn, astma, nervøsitet, ængstelighed … - har skader eller sygdomme - skal yde lidt ekstra og gerne vil optimere udholdenhed – fysisk som mentalt - skal tale for forsamlinger og skal indtage rummet - gerne vil arbejde i en særlig retning med dit åndedræt (breathwork) – fx med Wim Hoff metoden, Oxygen Advantage eller Buteyko metoden, isbade, pranayama, hypopressivt vejrhold eller noget helt andet - synger og har brug for AL den luft, du kan få! - er nysgerrig på, om du mon kan gøre det lidt bedre. Små grupper, max 12 deltagere! Vi vil mærke åndedrættet udenpå kroppen og sanse bevægelsen indefra. I en blanding af praksis med teori om biokemi og -mekanik, blid stimulering af vævet omkring vores åndedrætsmuskler, samt nogle enkle åndedrætsøvelser, kommer vi rundt om det grundlæggende i vores åndedræt. Vi skal sanse hvor vi er lige nu og opleve, at vi kan ændre kroppens respons på ganske få åndedrag. Vi vil bevæge os lidt på måtten – stående, siddende og liggende – og trygt søge vores begrænsninger. Jeg besvarer spørgsmål fra deltagerne og så slutter vi af med en meditation, der sætter åndedrættet frit og et lille opfriskende fif, at komme godt hjem på. Undervisningen er på dansk og alle (fra 15 år) kan deltage, uanset fysisk formåen. Alle øvelser kan gradueres – det er dit åndedræt 🫁 Jeg har udstyr og du skal bare komme i let tøj, som du kan bevæge dig i. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i det fine lokale i Sydhavnen - 10 min fra Metrostationen Mozarts Plads: Hf Havebyen Mozart 80 2450 København SV

Bokningar är bindande och återbetalas inte.

Tillfällen

aug.
5+ platser kvar
sep.
5+ platser kvar

Plats

Sydhavnen